Stationsbygningen
Løkken Station, i daglig tale Stationsbygningen, er en nedlagt dansk jernbanestation i Løkken på Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbanen.
Stationsbygningen er tegnet af Sylvius Knutzen. Han er arkitekten bag flere af stationsbygningerne i Vendsyssel. Løkken station blev indviet i 1913 og fragtede tusindvis til Løkken til det eftertragtede vesterhavsbad og sommerlivet ved vestkysten.
Togbanen er nu nedlagt og der har både været posthus og turistbureau i bygningen.
Se filmen om Stationsbygningen her
Knud Holst
Knud Holst er født i Skæve sogn. Han boede en del år forskellige steder i Løkken. Han døde i 1995, efter at have boet i Vrensted den sidste del af sit liv. Knud Holst (Andersen) begyndte tidligt at tegne og male og bliver som ung lærer på Løkken realskole.
Han var en vellidt skolelærer, og i de første år i Løkken begynder han for alvor at lave sin kunst. Fra 1962 lever han af at skrive digte, male og illustrere. Det er modernismen, og den moderne lyrik og tegninger og illustrationer, der er fremtrædende. Han tegnede, hvad han så og tænkte på . I tekster fokuserer han på det lokale i Løkken eller tanker om det sociale miljø i byen. Anvendte ofte vandfarver og tusch i tegninger. Skarpe farver i modernistiske strøg. Knud Holst har udgivet omkring 40 bøger – digte, noveller, essays, børnebøger, TV drama, og filmmanuskripter.
Knud Holst ligger begravet ude på Løkken kirkegård. På hans gravsten står skrevet en af hans små fantastiske sætninger; “Det værst tænkelige – at hindre udfoldelse”. På Løkken Kunststi hædrer vi flere af hans fantastiske digte. Bl.a. “Havets mur” og viser i øvrigt forskellige digte og citater på Knud Holst stolpen, som er ved skolen/skoletunnellen.
Kunsten i området ved Stationsbygningen
Ruten begynder ved kultursamlingsstedet ved biblioteket, og går forbi stolpen med skilte, der viser vej til den maritime oase og legepladserne på skolens grund.
Her går du forbi farvestrålende dæksler. Du ser den flotte kaskelothval som i maven har dyr/natur fra skoven og havet – men også det forurenende element. Hvalen under vinduet er tegnet af Storm på 12 år og hans far Øjvind Knudsen. Britta Kornum har udsmykket med slørhalefisk på en stor målplanke og en dykkende kvinde på shelteret. Shelteret er også blevet malet og pyntet inden i.
Lise Vestergaard har fra tanker om verdensmål 4 og kvalitetsuddannelse, lavet en pige som måske bliver klog på miljø og kreativitet i sin bog. På vej ned mod Knud Holst digtstolpen som er en gammel træstolpe som er pyntet med strik lavet i gammelt fiskegarn samt digte på keramik. I træerne er der fuglehuse, lavet af naturfagslærer Niels Staun.
Skæringspunktet på ruten er netop her ved stolpen, så du kommer forbi stedet 2 gange, hvis du tager hele ruten på én gang. Husk også at kigge efter fiskene i keramik og fibercement, samt skilte og sten, der gemmer sig listige steder.